Klovborg Maskinfabrik A/S
Mossvej 1 - Horsens
Har du lyst til at sætte dit præg på design og udvikling af interne transportsystemer og blive en del af et erfarent og dynamisk team?
Som ny kollega hos Klovborg Maskinfabrik får du muligheden for at arbejde i en uformel virksomhed, hvor du vil få en central rolle i udviklingen af skræddersyede transport- og håndteringsløsninger. Du kommer ind i et team, der konstant følger udviklingstendenser i industrien og leverer innovative løsninger, og du vil arbejde tæt sammen med både kunder, ingeniører og produktionsmedarbejdere for at sikre, at vi leverer løsninger af højeste kvalitet, der matcher kundernes specifikke behov.
Stillingen:
Du bliver en del af Konstruktionsafdelingen, hvor du vil samarbejde med fire erfarne kolleger. Klovborg Maskinfabrik er en agil virksomhed, der fokuserer på at være løsningsorienterede og leve op til kundernes behov med hensyn til svar og leveringstider. Vi specificerer, fremstiller og leverer transport- og håndteringsløsninger til en bred kundekreds. Med over 20 års erfaring i branchen har vi opbygget en sikker base for fremtidens løsninger ved at følge trends og udviklingstendenser i industrien.
Din primære opgave bliver at projektere solgte løsninger og udarbejde dokumentationsgrundlag for produktionen. Du vil støtte og følge op med dine kolleger under fremstillingen og kommunikere med vores samarbejdspartnere. Desuden vil du deltage i funktionstests af anlæg, støtte teknikere under installationen og pleje kunderelationer ved at følge op på igangværende løsninger. Det bliver også din opgave at lave layoutforslag og udarbejde tilbud på kundeforespørgsler. For at sikre, at vi altid er på forkant med udviklingen, vil du også følge industriens udviklingstendenser og udvikle nye løsninger hertil.
Din arbejdsplads vil være vores kontor tæt ved motorvejen i udkanten af Horsens, hvor du vil arbejde i et inspirerende miljø.
Kvalifikationer:
Vi søger en kandidat med erfaring som konstruktør, gerne med en baggrund som maskintekniker, produktionsteknolog eller maskiningeniør. Er du nyuddannet, men har en stor lyst og iver efter at blive en dygtig konstruktør, er du også meget velkommen til at ansøge.
Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar. Du er ærekær overfor de opgaver, du arbejder med, og du evner at ”holde fast” i opgaverne, indtil de er løst. Ord som vedholdende, engageret, selvstændig, positiv og serviceminded kendetegner din person.
Vi tilbyder:
Som en del af Klovborg Maskinfabrik kan du se frem til et alsidigt og dynamisk job i en uformel virksomhed. Vi tilbyder et arbejdsmiljø, hvor du hurtigt får ansvar for dine egne projekter, og hvor der er rig mulighed for personlig og faglig udvikling. Hos os er der stor fokus på at skabe et godt arbejdsklima, hvor der er plads til innovation og nytænkning.
Vi tilbyder vi konkurrencedygtige løn- og ansættelsesvilkår samt muligheden for videreuddannelse og deltagelse i relevante kurser og konferencer. Du får en fast 37 timers arbejdsuge, og skulle der blive overarbejde honoreres dette også
Vi værdsætter og støtter vores medarbejderes trivsel og tilbyder forskellige personalegoder. Som en del af Klovborg Maskinfabrik bliver du en del af en virksomhed, hvor der er kort vej fra idé til handling, og hvor din indsats og dine idéer bliver værdsat.
Ansøgning:
Rekrutteringsprocessen varetages af SMART Rekruttering. Det betyder at du ikke skal skrive en tidskrævende ansøgning. Du skal blot besvare de uddybende spørgsmål, som du finder ved at klikke dig videre. Det tager som regel kun 10-15 minutter at søge et job, så tryk på “👍 Søg Job”. Det er hurtigt og enkelt!
Ønsker du yderligere informationer, er du velkommen til at kontakte Claus Bjerring, på tlf. 51 77 77 69.
Vi glæder os til at høre fra dig!