Kundesupport / Intern sælger - Salg af kabinetter til eltavler og automationsløsninger

nVent Hoffmann (Tidligere Eldon)

Lysholt Allé 6 - Vejle

Stillingsbeskrivelse

Vil du være en del af en førende virksomhed indenfor el-tekniske løsninger?
Så er nVent Hoffman stedet for dig!

Vi søger en kundesupporter / intern sælger til vores danske team, der vil være med til at levere den bedste kundeservice i branchen.

nVent Hoffman (Tidligere Eldon) er en selvstændig division i den globale nVent koncern der siden 1903 har været i front med udvikling af nye teknologier indenfor blandt andet elektrisk beskyttelse. Koncernen er repræsenteret i 80 lande, har en omsætning på mere end 2,1 mia. US dollar (dkr. 15,6 mia.) og beskæftiger mere end 9.000 medarbejdere.

I Danmark er virksomhedens kabinetter / skabsløsninger kendt under brandet Eldon.

Eldon blev oprindeligt grundlagt i Sverige i 1922, og har siden 2019 været en del af nVnet Hoffman. I Danmark er der 4 ansatte og virksomheden holder til i moderne kontorlokaler i vejle.

Stillingen

Fra kontoret i Vejle vil du få en alsidig hverdag i en kundeservicefunktion, hvor du som virksomhedens ”stabile anker” får berøring med mange forskellige funktioner.

Du vil få en travl, nogen vil måske sige hektisk, men også hyggelig og spændende hverdag. Det er vigtigt, at du kan bevare roen når det går stærkt, og sikre at kunderne altid føler sig i fokus, så nVent Hoffmann også fremover vil være den foretrukne samarbejdspartner.

Du bliver det første kontaktpunkt for kunderne, når det drejer sig om ordrer og produktsupport, og skal derved fungere som bindeled mellem kunder, salg og produktion

Opgaverne varierer og kan blandt andet være:

  • Koordinere tekniske løsninger mellem kunder og teknisk afdeling
  • Behandle Produktordrer via ERP-system
  • Udarbejde tilbud i samarbejde med sælgerne
  • Følge op på leveringer med logistikafdeling

Om dig

Din baggrund for at komme i betragtning til stillingen er ikke afgørende, så om du er handelsuddannet eller har en teknisk baggrund er ikke det vigtigste. Der lægges primært vægt på en åben personlighed, ærlighed, humor og en generel interesse for tekniske komponenter. Virksomheden lærer dig gerne op i produkterne, men det er essentielt at du har teknisk flair og let ved at tilegne dig ny viden. 

Vi forestiller os at du som person er fleksibel, dynamisk og omstillingsparat, er klar til at indgå i et mindre team af dedikerede medarbejdere og ikke være bleg for at træde til og hjælpe dine kollegaer når det brænder på. Derudover er det vigtigt at du er en god kommunikator, har en god telefonstemme samt en struktureret tilgang til arbejdsopgaverne, hvor du forstår at prioritere din tid på de rigtige opgaver. Du er vedholdende og fokuseret, har et godt og smittende humør, samt gode samarbejdsevner.

Du er ærekær overfor de opgaver, du arbejder med, og du evner at ”holde fast” i opgaverne, indtil de er løst. Ord som vedholdende, engageret, selvstændig, positiv og serviceminded kendetegner din person.

Du tilbydes

Et udfordrende og ansvarsfuldt job i en globalt repræsenteret virksomhed med gode kolleger. Et job hvor teamarbejde og en fri omgangstone bliver en vigtig del af en travl hverdag, men hvor der stadig er plads til et grin, og hvor højt humør og et smil på læben giver en positiv respons.

Du får stor selvstændighed og mulighed for at sætte dit eget aftryk, i en virksomhed hvor såvel faglig som personlig udvikling vægtes højt. Der bliver naturligvis taget hånd om en grundig oplæring, hvor de andre i teamet vil være med til at sikre din forståelse af både produkter og de markedsmæssige forhold.

Se mere om virksomheden her.

Vi ser frem til at byde dig velkommen på holdet.

Ansøgning

Rekrutteringsprocessen varetages af SMART Rekruttering. Det betyder at du ikke skal skrive en tidskrævende ansøgning. Du skal blot besvare de uddybende spørgsmål, som du finder ved at klikke dig videre. Det tager som regel kun 10-15 minutter at søge et job, så tryk på “👍 Søg Job”. Det er hurtigt og enkelt!

Ønsker du yderligere informationer, er du velkommen til at kontakte Claus Bjerring, på tlf. 51 77 77 69.

Søg job
Søg job

Vil du være en succesfuld medarbejder?

Vi hjælper dig videre i din karriere.
SignUp Today