Ordrebehandler til teknisk handelsfirma

Sørensen og Kofoed A/S

Smedeholm 7-9 - Herlev

Stillingsbeskrivelse

Er du struktureret, og altid klar med en hjælpende hånd? Så er vi klar med et job i et friskt team.

Historien om Sørensen & Kofoed starter tilbage i 1960 hvor virksomheden blev grundlagt som gummi- og slangegrossist, og er i dag den førende grossist i Danmark indenfor industri- og hydraulikslanger samt gummivarer. 


Sortimentet har udviklet sig gennem de sidste 70 år så der i dag er 10 selvstændige forretningsområder med flere på vej. Fælles for alle er, at det udelukkende er kvalitetsprodukter baseret på et langvarigt samarbejde med leverandørerne som gør, at kunderne tilbydes en lang række standard og special løsninger.

 

Se hjemmesiden for mere information om de forskellige produkter.

 

"Vi er i dag 50 medarbejdere, der dagligt arbejder tæt sammen," fortæller direktør Claus Hansen og fortsætter, "Vi støtter hinanden som en lille familie, og har et godt samarbejde med virksomhederne BS Specialslanger og Linatex som også er en del af S&K Group."

 

Stillingen

Fra kontoret I Herlev vil du få en alsidig hverdag i kundeservice, og bliver hurtigt det stabile ”anker” i den interne salgsafdeling.


Det er vigtigt at du har det godt med samarbejde på tværs af afdelingerne, og ikke mindst i dialogen med kunderne, uanset om det foregår over telefonen, på mail eller via sociale medier.


Du vil primært få forskellige administrative opgaver, som ordreregistrering, behandling af forespørgsler, opfølgning på leverancer, opdatering af hjemmeside og SoMe, samt andre løbende ad-hoc opgaver. Dine hjælpsomme kolleger tager sig af den tekniske rådgivning af kunderne, og på den måde bidrager alle til, at man samlet kommer i mål med opgaverne.

 

Kvalifikationer

Vi forestiller os at du som person er fleksibel, dynamisk og omstillingsparat, er klar til at indgå i et team af dedikerede medarbejdere og ikke være bleg for, at træde til og hjælpe dine kollegaer når det brænder på.

 

Din baggrund for at komme i betragtning til stillingen er ikke afgørende, så om du er handelsuddannet eller har en teknisk baggrund er ikke vigtig. Der lægges primært vægt på en åben personlighed, ærlighed, humor og en generel interesse for god kundeservice.

 

Derudover er det vigtigt at du er en god kommunikator, har en god telefonstemme samt en struktureret tilgang til arbejdsopgaverne, hvor du forstår at prioritere din tid på de rigtige opgaver. Du er vedholdende og fokuseret, har et godt og smittende humør, samt gode samarbejdsevner.

 

Vi tilbyder

Et udfordrende og ansvarsfuldt job i en virksomhed, hvor teamarbejde og en fri omgangstone er en vigtig del i en travl hverdag hvor der stadig er plads til et grin, og hvor højt humør og et smil på læben giver en positiv respons. Der er ”højt til loftet”, og dine nye kollegaer er alle dynamiske, omstillingsparate, og klar til at give en hjælpende hånd når det brænder på.

 

Du får stor selvstændighed og mulighed for at sætte dit eget aftryk, i en virksomhed hvor såvel faglig som personlig udvikling vægtes højt. Der er store muligheder for at gøre karriere og vi tilbyder løbende videreuddannelse i takt med din udvikling.

 

Du får en god fast løn, pension med sundhedsforsikring samt stillet tlf. og pc til rådighed.

 

Ansøgning

Rekrutteringsprocessen varetages af SMART Rekruttering. Det betyder at du ikke skal skrive en tidskrævende ansøgning. Du skal blot besvare de uddybende spørgsmål, som du finder ved at klikke dig videre. Det tager som regel kun 10-15 minutter at søge et job, så tryk på “Søg job”. Det er hurtigt og enkelt!


Ønsker du yderligere informationer, er du velkommen til at kontakte Claus Bjerring, på tlf. 51 77 77 69

Søg job
Søg job

Vil du være en succesfuld medarbejder?

Vi hjælper dig videre i din karriere.
SignUp Today