Kundesupporter / Intern sælger - Salg af kabinetter til eltavler og automationsløsninger

nVent Hoffmann

Lysholt Allé 6 - Vejle

Stillingsbeskrivelse

Bliv vores nye tekniske kundesupporter hos nVent Hoffman!!

Er du en teknisk stærk og selvstændig person, der trives i en dynamisk hverdag? Brænder du for at arbejde med salg og tekniske løsninger til industrien og trives du med ansvar og kan arbejde selvstændigt i en mindre organisation? 

Så er dette din chance for at blive en nøgleperson i vores danske afdeling!

nVent Hoffman er en global virksomhed, der er førende inden for udvikling af innovative teknologier inden for bl.a. elektrisk beskyttelse. Vi er en del af den globale nVent-koncern, som er repræsenteret i 80 lande og beskæftiger mere end 9.000 medarbejdere. 
I Danmark er vi et mindre team på 4 medarbejdere, som holder til i moderne kontorlokaler i Vejle.

Din rolle i virksomheden:
Som vores nye tekniske kundesupporter og interne sælger bliver du en nøgleperson i vores danske team, hvor du er kundernes første kontaktpunkt ind i huset. Du vil få en alsidig hverdag, hvor du vil være i kontakt med mange forskellige funktioner og kunder. 
Da vi er en mindre organisation (2 interne og 2 eksterne sælgere), er det vigtigt, at du er selvstændig, kan tage ansvar for dine opgaver og hvor din evne til at håndtere mange opgaver på én gang uden at miste overblikket er afgørende.

Opgaverne er alsidige og inkluderer:

  • Besvare kundehenvendelser og fungere som primær kontaktperson for ordre- og leveringsrelaterede spørgsmål
  • Udarbejde og håndtere tilbud i samarbejde med salgsteamet
  • Koordinere tekniske løsninger mellem kunder og vores tekniske afdeling
  • Sikre en smidig forsendelsesproces i tæt samarbejde med logistikafdelingen
  • Håndtere krediteringer, debiteringer og understøtte finansafdelingen i betalingsspørgsmål
  • Logge, rapportere og løse kundehenvendelser og reklamationer

Hvad vi forventer af dig:
Vi søger en teknisk nysgerrig person, der elsker at lære nyt og tage ansvar. Din baggrund er ikke afgørende men du skal være selvstændig, serviceminded og god til kontakt med kunder. Da vi arbejder med teknisk løsningssalg, er det desuden vigtigt, at du har en naturlig nysgerrighed og interesse for teknik.

Vi forestiller os, at du:

  • Er selvkørende, struktureret og god til at prioritere opgaver.
  • Trives i et dynamisk miljø og kan bevare roen, selv når der er travlt.
  • Har stærke kommunikationsevner på dansk og kan formulere dig professionelt på engelsk da omkring 80% af vores kommunikation foregår på engelsk.

Hvad vi kan tilbyde:

  • En spændende og udfordrende stilling i en global virksomhed, med mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt.
  • Et dynamisk og uformelt arbejdsmiljø med gode kolleger i et stærkt fællesskab med plads til seriøst arbejde og godt humør, samt fleksibilitet i form af mulighed for at arbejde hjemmefra 2 dage om ugen.
  • Grundig oplæring i produkter og markedsforhold, så du bliver klædt godt på til rollen.

Ansøgning:
Rekrutteringsprocessen håndteres digitalt af SMART Rekruttering – du behøver ikke skrive en ansøgning, men blot besvare nogle få spørgsmål. Det tager kun 10-15 minutter. Tryk på “👍 Søg Job” og kom hurtigt videre!

Har du spørgsmål, så kontakt Claus Bjerring, på tlf. 51 77 77 69.

Vi ser frem til at byde dig velkommen på team nVent Hoffman!

Søg job
Søg job

Vil du være en succesfuld medarbejder?

Vi hjælper dig videre i din karriere.
SignUp Today